|
|
Nudelsalat
I denne salat er det dressingen, der er den mest afgørende "ingrediens". Salaten er enormt frisk og kan sagtens laves i mange kombinationer. Det her er den opskrift jeg oprindelig faldt for, og så har dressingen siden været i brug til f.eks. pastasalat.
Til 4 personer
Ingredienser
150 g ægnudler, 300 g frisk spinat, 100 g ristede og saltede cashewnødder
Dressing: 3 spsk smagsneutral olie, 4 spsk limesaft, 1 fed presset hvidløg, 2 spsk fintrevet frisk ingefær, salt og peber
Tilberedning
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Bland ingredienserne til dressingen, og hæld de varme nudler direkte i den færdige dressing, når de er færdige. Lad den køle lidt af - og bland herefter spinaten i, og hæld nødderne over.
Tilbage til Salater |