Island juli 2006

I sommeren 2006 drog vi til Island på sommerferie, sammen med Vivians forældre. Hovedaktiviteten var en 4 dages vandretur, fra Landmannalaugar til Pórsmörk. Efter vandreturen havde vi et par dage i Reykjavik, hvor vi nåede at se lidt af byen - Den gyldne Trekant (Gullfoss, Geysir og Pingvellir) og ikke mindst en tur til Den Blå Lagune.

Vandreturen er i alt på 54 km, og vandres i dagsruter af 12-15 km. Ruten er afmærket, og der overnattes på faste "campingpladser" i fjeldet, da det ikke er tilladt at slå sig ned hvor man lyster. Turen er berømt for sit helt enestående scenerie, da den byder på alt fra farvestrålende udsigter over frodige bjergsider, til golde lavalandskaber og ren rå fjeld. Undervejs kommer man tæt på flere varme kilder. Turen har masser af udfordringer undervejs, hvor der skal krydses kolde floder til fods, klatres ned af korte, men stejle bjergsider og vandring igennem sneklædte fjeldområder. Den største udfordring vi mødte undervejs var dog vejret på 2. dagen. Her skulle vi udover landskabets naturlige udfordringer, også kæmpe os igennem storm- og regnvejr. Det var både koldt og vådt - og redningen blev en plads på overnatningsstedets hyttefacalitet.

På de følgende sider kan du se et udpluk af billederne fra rejsen.

Fra Landmannalaugar til Hrafntinnusker

Fra Hrafntinnusker til Álftavatn

Fra Álftavatn til Emstrur

Fra Emstrur til Pórsmörk

Geysir, Gullfoss og den blå lagune

 

 

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use