Gazpacho

Gazpacho er en spansk suppe, der serveres afkølet. Det gør den perfekt til en sommerfrokost, eller forret i sommermenuen. Den er smager ganske enkelt af sol og sommer, og er en rigtig vitaminbombe.

Til 4 personer

Ingredienser

3 modne tomater, 1 skrællet agurk, 1 rød peber, 1/2 grøn peber, 1 skalotteløg, 2 fed hvidløg, 2 skiver toastbrød, 1 ½ dl. tomatjuice, 1 spsk. rødvinseddike, 1/4 dl. olivenolie, ½ spsk. citronsaft, salt og peber - evt. lidt koriander eller persille til pynt.

Tilberedning

Rens alle grøntsagerne, og skær dem i store stykker. Læg grøntsagerne i en skål, og smuldr brødet ned i blandingen. Hæld tomatjuice, rødvinseddike og olivenolie over. Rør det hele sammen, og smag til med salt, peber og citronsaft. Lad det hele marinere 2 timer i køleskabet.

Blend blandingen til en glat suppe af nogle omgange. Juster med salt og peber. Opbevar suppen i køleskabet indtil servering. Server den i portioner - med en isklump i, og evt. lidt hakket koriander eller persille.

Tilbage til Supper

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use